Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I henholdsvis fotografi og tekstil samarbejder Joyce Vlaming og Rikke Nilsson om en udstilling, der fremfører en kritik af kosmetikindustriens rolle i moderne billedproduktion. Med fokus på farve- og sprogbrug undersøger de, hvad der ligger bag markedsføringen af en række kosmetikprodukter.

Til en forestående udstilling i c4 projects på Vesterbro udvikler Joyce og Rikke en række værker, der kredser om forholdet mellem billedproduktion og identitet i det 21. århundrede. Med udgangspunkt i kosmetikindustriens markedsføring af bestemte farvepaletter, kaster de et kritisk blik på skønhedskonventioner og undersøger forholdet mellem kommercielt sprogbrug og billedproduktion og kurateringen af farver i populærkulturen.

Begge kunstnere har en baggrund i fotografi og deler også en konceptuel interesse for mediet. I det aktuelle projekt bruger de fotografi på to forskellige måder. Hvor Joyce i det store fotoværksted, arbejder specifikt med fotografiet som medie, bruger Rikke kosmetikreklamernes fotografiske formsprog som basis for sit arbejde i tekstil. Fælles for deres kunstneriske praksis er, at de kommenterer og peger på en udvidelse af det fotografiske begreb med det formål at problematisere fotografiets rolle i samfundet.


Kritikken materialiseret i kunstige tekstiler og studiefotografi

Udgangspunktet er de farver, der i kosmetik bliver markedsført som redskaber til at rette op på skønhedsfejl; farver som kan bruges til at fremhæve, dække eller formgive noget i ansigtet. Rikke og Joyce arbejder med to forskellige farvepaletter.

Rikkes palet er korrektionsfarver taget fra kosmetikprodukter, som fx foundation, pudder og concealer, der giver mulighed for at usynliggøre såkaldte ”misfarvninger” i huden.
I tekstilværkstedet indfarver hun tekstil og tøj, bl.a. t-shirts, i farver hentet direkte fra en række kosmetikprodukter. Herpå varmetrykker hun forskellige udsagn og begreber, som fx ”skjul” eller ”korriger”, der i kosmetikindustrien bruges til at markedsføre produkterne.

Ifølge Rikke har markedsføringen en negativ effekt på den almene opfattelse af skønhed; ”markedsføringen af disse produkter fortæller os, at det naturlige ikke er godt nok, at der er fejl, som må rettes, og det indvirker på den måde almindelige mennesker bruger fotografiet”, fortæller hun. Hun mener, at kosmetikreklamerne har en implicit, men væsentlig, indflydelse på måden, vi performer foran et kamera og på vores opfattelse af, hvordan farverne i et fotografi skal se ud.
Arbejdet med tekstil og beklædningsgenstande ser Rikke som en udvidelse af det fotografiske billede med en hentydning til, at vi, når vi selv producerer billeder, reproducerer idealer og således iklæder os skønhedsindustriens konventioner. Hun bruger syntetiske tekstiler, som polyester og skinnende uægte silke til at understrege den kunstighed kosmetikindustrien fremelsker i populærkulturen.

Joyce arbejder også med kunstighed, men med udgangspunkt i en farvepalet, der stammer fra kosmetikprodukter som øjenskygge og læbestift. I fotoværkstedet bruger hun det analoge kamera til bl.a. at fotografere røde farver. I fotograferingen slører hun billedet for at fokusere på farven og undgå, at billedet bliver figurativt. Hun kalder det selv ”anti-fotografi”, da hun i fotografiet modarbejder den perfektion, skønhedsindustrien håndhæver gennem fotografiske medier.
Hun tager også billeder af selve fotograferingsprocessen; om dette forklarer hun: ”jeg bruger det fotografiske udstyr som rekvisitter i en undersøgelse af de værktøjer skønhedsindustrien bruger i markedsføringen af produkter.” Ved at fotografere forskellige elementer omkring en studiefotografi-situation fremhæver hun fx det kunstige lys, der kommer fra en lyskasse og som bl.a. bruges til at belyse kosmetiske produkter nedefra, så de ser godt ud på en reklameplakat eller i en udstilling i et stormagasin.


Fælles historisk og teoretisk interesse for fotografiet

Joyce og Rikke mødte hinanden, da de begge studerede Fotografi på Gerrit Rietveld Akademiets Sandberg Institut i Amsterdam. Her fandt de ud af, at de havde en fælles konceptuel interesse for det fotografiske billedes historie og for, hvor fotografiet er på vej hen.
Med hver deres udtryk, Joyces mere traditionelt og Rikkes mere abstrakt, begyndte de at samarbejde om en række projekter centreret omkring eksperimenterende fotografi.
Deres historiske og teoretiske interesse for fotografi har ledt dem til at se på forbindelserne mellem fotografi, film og skønhedsindustrien. Heri spiller farve en betydelig rolle, da kosmetikindustrien siden farvefilmens opfindelse har haft en stærk indflydelse på brugen af farver i fotografi og film. Det har inspireret de to kunstnere til, med en post-fotografisk tilgang, at undersøge forholde mellem fotografi og kosmetik i dag.


Skrevet af Laura Reumert